Skip to content Skip to footer
HF3 – EN HF PÅ 3 ÅR

Exzentriq og Aalborghus Gymnasium har skabt en helt særlig HF3 til unge med interesser for esport, gaming og tech. Uddannelsen er for dig, som behøver ekstra støtte til at gennemføre en ungdomsuddannelse. På Exzentriq tager HF’en tre år i stedet for to. I uddannelsespakken får du undervisning af dygtige undervisere fra Aalborghus Gymnasium og støtte fra det specialiserede personale på Exzentriq, så du er klædt på både fagligt og socialt til at gennemføre uddannelsen. Du kan søge ind efter 9. eller 10. klasse.

Hvem er Exzentriq?

Vi har specialiseret os i at hjælpe unge mennesker, som har skolevægring eller på anden måde står uden for det etablerede skolesystem. Med e-sport og computerteknologi som indgangsvinkel til læring, har vi haft succes med at give unge mennesker, som har haft skolevægring igennem flere år, lyst til at komme i skole igen.

Er du nysgerrig, og vil vide mere om den 3-årige HF kunne være noget for dig, så se vores FAQ under videoen eller tag fat i Aalborghus Gymnasium på post@aalborghus.dk eller Casper Skafte fra Exzentriq på telefon: 52 39 57 58 eller på e-mail: skafte@exzentriq.dk

En HF svarer til en studentereksamen, og når du har færdiggjort den 3-årige HF igennem Exzentriq og Aalborghus Gymnasium, har du adgang til at søge om optagelse på lange videregående uddannelser på universiteterne eller erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne.

Uddannelsen er tilrettelagt for unge og voksne med særlige behov i en uddannelsessituation eller med støttebehov.  

Som udgangspunkt kigger vi ikke på diagnosen, men den typiske person til vores HF-forløb, er unge og voksne mellem 15 – 30 år, som er motiveret til at tage en uddannelse, med har udfordringer, der gør, at en normal gymnasial uddannelse ikke er mulig. Det kan f.eks. være en diagnose inden for autismespektret og angstproblematikker. Personen skal desuden være indstillet til SPS-støtte (specialpædagogisk støtte). 

Forudsætningen for at lære og blive dygtig, er at man føler sig godt tilpas og føler sig velkommen. Exzentriq har uddannet personale, som hjælper, når tingene bliver svære, og forstår dine behov. Det kan være at man er udfordret af angst eller en skæv døgnrytme, og her vil Exzentriq kunne støtte dig – både socialt, fagligt og personligt. 

På vores HF-kursus møder du klassekammerater fra forskellige baggrunde, men med lignende udfordringer.  

Vi anerkender, at nogen har det svært med mange mennesker, tidlige mødetider, skiftende lokaler med forskellige klasser. Derfor er vores HF egnet til dig, der ønsker: 

  • Et klasselignende forløb – Dit første år bliver i en stamklasse og i et fast klasselokale – og du skal derfor ikke skifte hold imellem fag. 
  • Klassekammerater med lignende støttebehov 
  • Fast klasselokale med stor flexibilitet hele første år
  • Senere mødetider – fra kl. 10 
  • Tilknytning til Exzentriq, og fri adgang til vores faciliteter og miljø inden for ‘tech’ og esport 
  • Tilbud om deltagelse i sociale aktiviteter på Aalborghus Gymnasium 

Exzentriq har Danmarks største esport-arena. Men esporten er kun en lille del af alle vores tilbud og faciliteter. På Exzentriq får du blandt andet adgang til: 

  • Fri afbenyttelse af ‘Top of the league’ gamer-stationer  
  • Værksted til hardware 
  • Udvikling af it, spil og andet inden for tech 
  • Mediebureau med grafiske værktøjer og udstyr 
  • Streaming studio 
  • Café – med mulighed for studiejob 
  • Ekskursioner, lektiecafé, brætspilscafé, foredrag m.m.  
  • Og meget mere…

Du tilmelder dig den 3 årige HF på optagelse.dk – bare husk at skriv i bemærkningsfeltet “3 årig HF i samarbejde med Exzentriq” 

I samarbejde med Aalborghus Gymnasium

Kontakt os angående HF3

    Find vej